Skip to content

SAMARBEJDSPARTNERE

Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer

SAMARBEJDSPARTNERE

Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer
Referencer

TESTEMONIALS

“Vi er på vej til at få ændret vores kultur”

Leder Anne Bruni, Taarbæk Børnehus:
Takket været Pernille Hede er vi på vej til at få ændret vores kultur til en anden og mere udviklingsorienteret kultur blandt børnene, de voksne og forældrene. Tingene kogte for 3 måneder siden, personalet var trætte, børnene grænsesøgende, og vi trængte til forandring. Nu ser jeg engageret personale, hører historier om børn som efter få dage stortrives, og jeg synes, det er helt utroligt, hvad der allerede er sket efter ét personalemøde, 3 dag i skoven med henholdsvis vuggestuen og børnehaven og ét forældreforedrag. Det er alt værd, og jeg kan på det varmeste anbefale Pernille Hede til andre, som savner en positiv forandringsproces hen mod gladere børn og voksne med nyt engagement og pædagogiske faglige visioner.

Efter StærkTrivsel workshop: ”Personalets engagement er steget, og vores børn har udviklet sig”

Leder i selvejende institution i Jyderup

Jeg kan mærke et langt mere engageret personale, som har fået større arbejdsglæde, og kan derfor kun anbefale andre institutioner en workshop på 6 dage. Pernilles kendskab til vores arbejdsvilkår og udfordringer er en klar force, hendes sikre blik på børnene ligeså. Hun har derfor hurtigt og lidt provokerende kunne spørge ind til prioritering af kerneydelserne, pædagogikken bag og vanerne i vores hus.

Helt konkret har Pernille bl.a. hjulpet os med at stille skarpt på otte børn, som optog meget af personalets tid og trak på deres overskud. Hendes konkrete anvisninger, bl.a. inden for sanseintegra-tionsteorierne, hjalp hurtigt de voksne til at få børnene tilbage i en positiv udviklingsspiral. Personalet fik faglige øjne udefra, som har inspireret og skubbet til deres billede af, hvor meget de egentlig var i stand til gøre for børnene – uden at tilsidesætte de andre børn på vores to stuer.

Pernille Hedes tilbud kan forekomme dyrt, men hendes sikre skub til vores vaner, vores tilgange og vores efterfølgende snakke med forældrene har været meget værd for børnene, for os selv og for forældrene. På den lange bane giver det rigtig god mening at investere i ny viden, som personalet straks omsætter i praksis og opnår solidt ejerskab af.

Jeg kan derfor kun varmt anbefale Pernille Hede til andre, som trænger til et fagligt og anerkendende løft.” 

“…det virker altså, og vi har undgået opsigelse!

Leder Bente Marth, Meninghedsbørnehaven i Holte:
Jeg har undgået opsigelse fra en af vores dygtigste pædagoger. Hun var før forløbet med Pernille Hede på vej væk, fordi børnehavegruppen var meget urolig og svær. Nu er hun heldigvis blevet i huset, fordi hun har opnået at få mere mod på at arbejde med børnene igen. Det kan godt være, at  Pernilles forløb lyder dyrt umiddelbart, men det er det hele værd, og det kan ikke være billigere, for vi får meget igen. Dertil er det utroligt, hvor meget vi fortsat bruger de ting, vi har lært, og det virker altså! De voksne bruger f.eks. klokke-legen før en samling, hvor alle 28 børn deltager stille og roligt nu – det er en super rar måde at starte samling på, hvis børnene er meget flakkende.  

Hvis ikke vi var ramt af barsel og langtidssygemelding, ville jeg meget gerne lægge billet ind på endnu et forløb til huset”.

“PH-Metoden virker, når vi overfører det på de andre børn som ikke deltog i kurset!”

Leder Kari og Souschef Pia, Rødkildegård naturbørnehave i Kolding: 

Vi lærte at bruge legene udenfor over 3 dage, men bruger det allerede indenfor og ikke bare med de 5 årige som deltog i kurset. Det har også haft stor effekt med de 15 tre-årige børn; her er det muligt at holde dem “fanget” i en rolig aktivitet i 20 min. ad gangen nu, f.eks. når vi spiser frugt. Så værktøjerne har haft stor effekt, og alle nye personaler, der kommer til i huset, oplæres i PH-Metoden. Så nu har vi Marte Meo Metoden og PH-Metoden, vi læner os op ad – det fungerer rigtig godt”.

”Pernille Hede bidrager med en helt særlig gave”

Frank Krogh, Dagtilbudsleder af Eventyrhuset
I Eventyrhuset har vi fornøjelsen af Pernille Hede, hvor fokus er kvalificering af pædagoger og pædagogmedhjælpere i forhold til børns sansemotoriske-, emotionelle-, sociale- og kognitive udvikling. 
 
Vi oplever et større behov, for at arbejde med børns sansemotoriske udvikling – særligt med de børn, som har et umodent og uroligt nervesystem. 
 
Som leder har jeg fået vigtige indspark og iagttagelser til min videre refleksion fra Pernilles arbejde. Særdeles brugbart i forhold til både indholdet på pædagogiske møder, det ledelsesmæssige fokus, fokus på den enkelte medarbejder, stuerne, afdelingerne og den samlede institution.  
 
Pernilles store erfaring og mange kompetencer i forhold til at arbejde med den sansemotoriske udvikling og de øvrige områder, på legepladsen og i naturen, kan nemt overføres til inde brug. 
 
Det koster, men det er alle pengene værd! – særligt når det som I vores tilfælde, løfter hele det pædagogiske fundament og giver den pædagogiske professionalisme ekstra næring og udvikling.

“Wow, inspirationsdagen var fantastisk”

Børnehuset Elverhøj i Herlev

Det er jo en helt ny måde at bruge naturen på! Hold da op, hvor børnene koncentrede sig i lang tid. Det kom bag på os, at børnene koncentrede sig i så lang tid – selv de meget urolige børn var med – og fandt roen og koncentrationen sammen.

Vi kan varmt anbefale dagen til andre børnehuse og ville bare ønske, der var flere dage, men vi ses jo snart igen!”. 

“Det her handler om, hvordan børn bliver parate til læring”

Ansvarlig leder på naturpuljemidlerne for 9 huse, Tina Jurin Petersen:

Jeg var rimelig imponeret over, at alle institutioner var kommet i gang.  Der er ingen tvivl om, at kurset har en høj grad af anvendelighed i praksis,  fordi personalet tager metoden til sig og få ejerskab af den… Dertil hører jeg, at lederne er begejstrede.”

“Pernille siger tingene på en måde, så børnene sætter sig og lytter”.

Lotte, tale- og støttepædagog i Grøftekanten, Virum

Der er en klarhed over dig. Da jeg mødte dig om morgenen, tænkte jeg; wauu, det skal nok blive fint. Hun ved, hvad hun laver. Det var fantastisk, da du bare kom og satte dig med hele børnegruppen. Der var helt fredeligt og roligt. Det er pokkers, tænkte jeg. Du har et overblik og kan sige tingene på en måde, så børnene sætter sig og lytter på en rar måde. Da du havde fortalt, hvad vi skulle, sagde én eejj – træer er kedelige. Men jeg kunne rigtig godt lide din respons, fordi du mødte ham, anerkendte det, han sagde, og forklarede videre. Det var meget positivt, fordi du har den gode måde at lede på.

Det er utrolig relevant for os at få besøg af sådan én som dig, fordi du har den brede viden og et andet fokus. Det er rigtig inspirerende at se tingene gennem dine øjne. Tak for det hele!”

“Tak for berigende p-oplæg”

Leder Linda Krüger, Børnehuset Eghovedvej, Århus

Hej Pernille. Alle synes de kunne bruge dit oplæg og legene. Jeg har efterfølgende talt med alle pædagoger og vi er enige om, at skrue op for udelivet nu og ture i skoven. Vi vil arbejde videre med de ideer du har født på vores næste p-møde, så TAK for dit berigende oplæg.